Pilates, eller fysio-pilates, er en sikker og effektiv trænings metode, til at give en stærkere og mere smidig krop og forebygger og aflaster rygsmerter. Pilates henvender sig til alle uanset udgangspunkt. Øvelserne i pilates udgår fra og styrker de dybe bug, lænd, hofte og lår - muskler. Øvelserne fokuserer på åndedræt, afspænding, præcision og koncentration og forbedrer kropsholdning og balance. Pilates har en afslappende og revitaliserende effekt på krop og sind. Pilates øvelserne udføres på gulv / måtte. Af redskaber anvendes bolde, vægte og foam rollers. Der arbejdes på små hold, max. 8 deltager, hvor ved at fysioterapeuten kan tage hensyn til dit helbred og fysiske tilstand og tilpasse øvelserne til dig.
Yoga pilates
Vil du øge din styrke og bevægelighed? Har du lyst til en helt ny livsstil? Så bør du prøve Yoga Pilates. Det er en helhedsorienteret træning der forandrer din krop og sjæl, styrker og toner kroppen, stabiliserer kroppens led i arme, ben og rygsøjle, og givet et øget velvære.
Yoga Pilates er en blid form for træning, hvor yoga og pilates kombineres, så hele kroppen tones og styrkes. De to er oprindeligt separate træningsformer, men med mange ligheder. De giver tilsammen en optimal styrke og stabilisering af kroppen. Alle dele af kroppen inddrages; fra isse til hæl. Øvelserne sættes sammen til en række flydende bevægelser med fokus på kontrol og åndedræt.
Med øvelserne styrker og stabiliserer du din kropsstamme, også kaldet truncus. Truncus består af bækkenbund, mave og de dybe rygmuskler. En god truncus-stabilitet er nødvendig i alle daglige aktiviteter, idet den er forudsætningen for en god holdning og beskytter ryggen imod skader. Træningen inddrager derudover alle andre muskelgrupper, og du vil opleve en øget styrke, udholdenhed og balance.
Det er ikke kun din krop, der nyder godt af træningen. Når du koncentrerer dig fuldstændigt om din krop, tømmes dit hoved for hverdagens konstante tankestrøm, og du vil opleve en følelse af velvære og styrke - i krop såvel som i sjæl.
Yoga Pilates kan trænes af alle uanset alder og fysisk træningsniveau, og der tages hensyn til skader og smerter. Det er lige meget om du allerede er i god form, eller om du aldrig før har dyrket sport: Det varer med sikkerhed ikke længe før du kan konstatere de positive forandringer.
Med Fysio- Pilates vil du opnå:
-Bækkenbund, mave- og rygmuskler styrkes effektivt
-Rygsmerter og spændinger forebygges
-En rank og bedre holdning
-Dine sportspræstationer forbedres
-Hele kroppen tones
-Bedre balance
-Stressreduktion
Træningen foregår i Fysioterapien.dk's lokaler i Centrumgaden 1, 2. sal i Ballerup, og undervises af Anja Løve & Anne friis Iversen, fysioterapeuter og pilates- og yogainstruktører.
Der er mulighed for enetimer, hvis dette ønskes. Alt efter antallet af tilmeldinger, kan der oprettes flere hold.
Pris pr. gang: 105,44 kr.
Tilskud fra Danmark pr. gang: 56 kr.
(Kræver lægehenvisning)
Ring til Ballerup afd. Se under kontakt.
Vi starter Pilates op i Kildeskovshallen fra september 2011. Fysioterapeut Kim Kihl kører holdene. Ring allerede nu til Nadia vores sekretær og bliv skrevet op (tlf: 3977 4439 ml. 830-1330)
Fysioterapi Ballerup, Fysioterapi Gentofte, Fysioterapi Gladsaxe.